Upptäck Ljungbys historia - besök "missa-inte" och "det hade jag ingen aning om"-platser

Har du set serien »Historien om Sverige« på
SVT Play? I serien kan man følge, hvordan Sverige udviklede sig fra stenalderen til i dag.
Med udgangspunkt i serien og de enkelte afsnit har vi udarbejdet forslag til, hvordan man kan se, hvordan
Ljungby har udviklet sig.

Vidste du, at Gustav Wasas tredje hustru, Katarina Stenbock,
boede på Toftaholm? Eller at en af Harald Blåtands vikinger var fra Ryssby? Gravhøje, oldtidsminder med uhyggelige forbandelser, borgruiner, galgebakker… alt dette
og mange både kendte og mindre kendte steder har vi samlet under temaer
fra tv-serien.

For langs
vores ruter og stier får du ikke kun mulighed for at nyde den
fantastiske natur til fods, på cykel eller fra en kano, du kan også
opleve smukke kulturlandskaber, vores historie og spændende fortællinger om, hvad der
er sket, samt få tips til, hvor du selv kan finde spor efter historien.

Et rigt kulturlandskab langs Lagan og Bolmen

I Ljungby har der boet
mennesker siden forhistorisk tid, og her findes et rigt udvalg af forskellige
kulturmiljøer såsom oldtidsminder, middelalderkirker, kirkeruiner og kroer.
Vidste du, at der findes et kulturmiljøprogram for Ljungby kommune, hvor man kan
følge den udvikling, der er sket, og hvordan samfundet er vokset frem? Programmet omfatter
36 områder, lige fra Mjäryd til Lagans tekstilfabrikker. Her beskrives også
de områder af national interesse
med steder, der er unikke i Sverige. Disse er: Bolmsö kirkeby, Hallsjö, Hamneda, Hörda-Klövraryd,
Lida-Husaby, Tjust, Toftaholm og Trotteslöv-Össlöv-Fallnaveka.

https://www.ljungby.se/kulturmiljo

I få områder i det sydlige Sverige spiller de forhistoriske miljøer en
så vigtig rolle for kulturlandskabets karakter som i Ljungby kommune. Sammen
med andre fænomener, såsom kommunikationsstrukturen, fremstår
sammenhængene i landskabet på en usædvanlig tydelig måde.

Spor fra fortiden – gravpladser og stendysser
I Lagadalen kan du finde mange af de hundredvis af
forhistoriske levn, der findes omkring os. De forhistoriske levn, der findes her,
strækker sig helt fra jernalderen og helt tilbage til stenalderen. En
del er velkendte, andre har ligget mere eller mindre glemt i århundreder. En
del af levnene udgør imponerende konstruktioner, bygget for at blive set og gøre
indtryk. Floden Lagans tiltrækningskraft på mennesket har medført, at et rigt
kulturlandskab er vokset frem langs floden. I oldtiden blev de første stier anlagt i
dalgangen, hvilket resulterede i Lagastigen, en af middelalderens vigtigste veje
i Sverige. Siden da er vejene blevet udviklet og udbygget.

Langs Lagaån findes flere store gravfelter, og Kånna-højene er et af Smålands største gravfelter
fra jernalderen med næsten 300 grave. Derudover findes der blandt andet domarringar,
treuddar, rejste sten og en jernalderdøs.

På den anden side af Lagaån ligger en af amtets største
bronztidshøj, Högarör, som måler 30 meter i
diameter og er to meter høj. På toppen af højen ligger den store gravhøj fra
den ældre bronzealder i ensom majestæt. Graven er tænkt til at kunne ses langt omkring,
og hvis man ser bort fra granerne, som ikke var der, da graven blev bygget, kan man
forestille sig udsigten.

Et par mil nordpå på en mark i Össlöv ligger der en stor grav i skibsform fra den yngre
jernalder. Skibsgraven er Smålands største, 42 m lang og 13 m bred.

Tag gerne en udflugt i bil eller på cykel langs
Riksettan og opdag de oldtidsminder, der findes langs floden Lagan.

På Bolmsö findes der tre kulturmiljøer af national interesse. https://www.naturkartan.se/sv/kronobergs-lan/spokebacken”>Bolmsö
kirkeby med fem gravfelter fra den yngre jernalder, hvoraf det ene har rejste sten.
Lida-Husaby med et rigt forhistorisk miljø fra bronzealderen og jernalderen, hvilket
tyder på, at Bolmsö i den yngre jernalder var centrum i en større
region. Tjust med fornminner, der viser,
at stedet har været beboet siden slutningen af den yngre stenalder til jernalderen.

Vikingetiden – runer, mennesker og møder

Gennem Replöstenen
fra 1000-tallet kender vi navnet på en af de første mennesker i Ljungby,
Åstrad, »Götrad
opførte denne gravhøj til ære for Åstrad, den fremmeste blandt de slægtninge og bønder, der i
Finnveden engang levede«. I dag kan man se Astrad og Götrad som en statue ved Stora
torg i Ljungbys centrum.

Et særligt spændende eksempel er Tunastenen i Ryssby. Her fortælles der om Özur, som var skibsfører for Harald Blåtand – den danske konge, der indførte kristendommen i sit rige. Stenen står på en højde nær Ryssbysjön og er omgivet af gravfelter fra samme tid, og den giver et tydeligt billede af, hvordan området havde kontakt med den store verden i vikingetiden, samtidig med at gamle traditioner levede videre i landskabet.

Runestenene blev
opført som mindesmærker over afdøde slægtninge på godt synlige steder
i vikingetiden, og mange findes stadig i dag. Nogle står stadig, hvor de altid
har stået, mens andre er blevet flyttet dertil, efter at de blev fundet i kirkemure, broer og
lignende. Men det er da spændende at forsøge at tyde runerne og spekulere på,
hvem den person var, som runestenen blev rejst til minde om.

Middelalderens landskab – kirker og færdselsveje

I middelalderen begyndte man at opføre kirker rundt om i området, mange af dem på steder, der havde haft betydning længe forinden.

Flere kirker i Ljungby kommune – såsom Dörarp, Angelstad og Vittaryd – har deres rødder i denne tid og ligger stadig i det historiske landskab. Besøg dem gerne, når de har åbent.

Grænseområdet – Ljungby i magtkampen mellem Sverige og Danmark

I dag er det svært at forestille sig, at Ljungby har
ligget i et omstridt og hærget grænseområde, midt i magtkampen mellem Sverige og Danmark, da
Småland indtil freden i Roskilde i 1658 grænsede op til Danmark. Der findes mange borge og forsvarsanlæg
tilbage fra denne tid, såsom Stenhusholmen i Toftaholm, Tofta skans, Piksborg, Danaborg,
Agundaborg, Källarholmen og Eneborg.

Også Toftaholm-området spillede en vigtig rolle i grænseområdet. Her mødtes flere af de veje, der forbandt Småland med det danske Skåne, hvilket gjorde stedet strategisk vigtigt. Borge og skanser som Stenhusholmen og Tofta skans blev anlagt for at overvåge disse passager og beskytte området mod hærværk. De ruiner, der stadig findes i landskabet, viser, hvordan Toftaholm i lang tid var et nøglepunkt i den hårde magtkamp mellem rigene.

Hamneda lå tæt på grænseområdet mod Danmark og var
strategisk vigtig i militær sammenhæng. Her bevægede danskerne sig på vej mod et angreb,
ligesom svenske tropper på vej mod fjenden. Den 21. oktober 1676 samledes 12
.000 svenske soldater i Hamneda for at blive indrulleret af kong Karl XI. Dagen derpå
marcherede hæren sydpå mod Skåne og slaget ved Lund den 4. december.

Truslen om hærværk var overhængende, og de danske
tropper anvendte taktikken med den brændte jord. Rundt om i Ljungby kommune findes
ruiner af kirker, borge og befæstninger fra de dansk-svenske krige. Blandt andet Hallsjö kirkruin.

Lov og ret – historier, der har sat spor

Vidste du, at vi har haft hekse i Ljungby? I 1600-tallet var der heksejagt. En af de første kvinder i Sverige, der blev anklaget for at være heks, var Elin i Horsnäs uden for Ljungby, og hun er den mest kendte svenske påståede heks før den store heksejagt i slutningen af 1600-tallet. Under retssagen mod hende tilstod hun ikke, at hun var heks, selv ikke under tortur. Til gengæld tilstod hun mordet på sin første mand, sandsynligvis for at få en »mildere« henrettelse som halshugning i stedet for brænding på bålet. Elin blev dømt til døden den 28. september 1611 og henrettet kort efter.

Fra den tidlige middelalder og ind i 1600-tallet var Hamneda
retssted i Sunnerbo herred. Retsstedet var ikke et fysisk sted, men tinget
afholdt forskellige steder. Der findes flere steder rundt om i Ljungby kommune, som kan
knyttes til henrettelser. De henrettede måtte ikke begraves i indviet jord på en kirkegård
men blev begravet i massegrave lige ved siden af henrettelsesstedet. I Hamneda blev der
i 2011 gjort et fund, der giver anledning til at tro, at det første henrettelsessted lå inde
i Hamneda, men at man senere flyttede henrettelsesstedet uden for byen. På en højde ved Riksettan i nærheden af den
gamle kro ligger galgebakken. Hamneda galgebakke blev taget ud af brug i år
1698, da tinget blev flyttet til Ljungby.

I 1820-tallet opførte man et nyt retshus og
fængsel i Ljungby, og i dag er den bygning, der i dag huser museet, beliggende på
Ljungby Gamla Torg. Den sidste henrettelse i Ljungby fandt sted den 27. marts

1. Henrettelsesstedet i Ljungby låg ifølge gamle kort på Sågverkstomten i nærheden af Ljungsjön.

SCB har udarbejdet et kort med steder, der kan
knyttes til tidligere offentlige henrettelser. https://www.arcgis.com/…/e2902f2ac5744b61b2eace15217dbc52

Kro og møder – Märta Ljungbergs tid

I 1700-tallet var Ljungby en lille landsby, men med en vigtig beliggenhed, hvor veje mødtes.

På Ljungby gård drev Märta Ljungberg et gæstgiveri. På
Ljungbys gamle torv står den nuværende Gästgivaregården, som stammer fra ca. 1820, på
samme sted, hvor Märta Ljungberg drev sit gæstgiveri. Ud over
kroen blev der opført et retshus og et fængsel på stedet. På torvet fandtes
også en skamstolpe. Minderne om Märta lever videre flere steder i Ljungby, blandt
andet løber Märta Ljungbergsvägen langs Ljungbys gamle torv.

I dag er Gästgivaregården en hyggelig restaurant, der
stadig serverer småländsk husmandsmad, men tilpasset nutidens smagsløg.
I det gamle retshus er der et museum, og de øvrige huse omkring torvet rummer Sagomuseét,
håndværksbutikker og café. I sommermånederne er der masser af arrangementer og
sommerloppemarkeder, der gør Ljungbys gamle torv til et dejligt sted at besøge.

Forandringernes tid – 1800-tallet

Historien om Ljungby fortsætter ind i 1800-tallet og begyndelsen af
1900-tallet, hvor forandringens og udviklingens vinde blæser. En jordreform, der
blev gennemført i 1800-tallet, var Laga skifte, hvor bønderne byttede marker med
hinanden, og husene flyttede ud på landet, hvilket skabte vores svenske landskab, hvor
gårdene ligger spredt i stedet for i samlede landsbyer. I Hörda-Klövaryd kan man
se et smukt »Laga skifte«-landskab med velbevarede bebyggelser langs en næsten en
mil lang vejstrækning. De fleste af gårdene ligger på række med
hovedbygningerne vendt mod landevejen. Hörda er en af de længste
landsbyer syd for Dalälven.

Det var ikke kun den nye jordreform, der
forandrede landskabet, men også den nye efterspørgsel efter vandkraft. Et af
Sydsveriges første vandkraftværker blev anlagt i Skålån i begyndelsen af 1900-tallet.
Åbyfors havde altså elektricitet før Malmö, som først fik strøm, efter at den første
kraftstation ved floden Lagan blev bygget i Knäred i 1910. Siden da er der blevet bygget flere imponerende
kraftværker blev bygget ved floden Lagan og dens bifloder, hvoraf flere ligger i Ljungby
kommune. De er virkelig smukke! Det er en storslået oplevelse at stå ved dæmningsportene og høre
vandet brusende. Husk at holde sikker afstand og ikke gå ind på privat ejendom

Ljungby bliver by og vokser

**I 1828 blev Ljungby en købstad i hård konkurrence med
samfundet Lagan. Dette skyldtes, at Berga
(Lagan) allerede i 1279 havde ret til at grundlægge en by efter en beslutning fra Magnus
Ladulås.

I slutningen af 1800-tallet kom jernbanen til Ljungby og
bidrog til, at Ljungby købstad voksede. I løbet af 1800-tallet flyttede byens centrum fra
Gamla Torg til Storgatan og Stora Torg, og i de følgende årtier blev
bygningerne mere bymæssige.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Ljungby købstad omdannet til Ljungby
kommune. To brande har bidraget til det moderne bybillede. Den
store bybrand i 1953, der ødelagde store dele af bymidten, samt
branden på Stadshotellet i 1960. Dette har medført, at de centrale dele af Ljungby
domineres af arkitektur, der er typisk for 1950’erne og 1960’erne, med bygninger i sten
og beton.

I 1936 fik Ljungby endelig sine byrettigheder. Dengang
boede der ca. 5.000 indbyggere i byen, mod dagens ca. 16.000. Ved
kommunesammenlægningen i 1971 blev Ljungby slået sammen med landkommunerne Annerstad,
Berga, Hamneda, Ryssby, Lidhult, Tannåker og øen Bolmsö. Sammen udgør de
nu en af de største kommuner, geografisk set, i det sydlige Sverige med næsten 2
000 kvadratkilometer.

Den kolde krig – sporene i landskabet

I løbet af 1900-tallet satte også den globale udvikling sine spor i kommunen. Ved Byholma blev der under den kolde krig anlagt en af Sveriges større militærflyvebaser, som stod færdig i 1962 som en del af det såkaldte Bas 60-system. Anlægget blev udbygget i de efterfølgende årtier og udgjorde en vigtig del af flyvevåbnets beredskab i det sydlige Sverige. De åbne arealer og de lange landingsbaner der minder den dag i dag om en tid, hvor selv det indre af Småland spillede en strategisk rolle.

Afslutning – hvor historie og nutid mødes

Sammen med søerne, skovene og de mange kulturmiljøer – fra vikingetiden til nutiden – gør dette Ljungby til et sted, hvor både natur og historie mødes. Og med den største sø i Småland og Smålands største ø, Bolmsö, er dette en kommune, man gerne vil besøge.