Arkitekturpromenad i Kristinehamn (NY)

1. Wahlundsgården – her spøger det

En gård med mange liv: først opført i 1600-tallet, brændt ned i 1777, genopbygget og derefter brændt ned igen i 1804. Det nuværende hus genopstod igen i 1806. Efterhånden erhvervede Gustaf Wahlund gården, og det var ham, der lod huset beklæde med brædder og udsmykke det med både altan og frontispis.

Her siges det at spøge! En indisk prinsesse skal angiveligt have været opbevaret i en kiste på loftet. Kisten menes at være blevet anbragt der af en mand, der havde arbejdet for Det Ostindiske Kompagni.

Huset blev reddet fra nedrivning i 1960’erne og står nu stolt tilbage med et nyt skifertag fra 2004. Et tag, som vi håber vil pryde huset i yderligere 200 år.

1. Hovslagaregatan og kvarteret Vågen

Hovslagaregatan er en smuk gade med gamle, flotte træhuse. Gaden strækker sig langs Vågen-kvarteret, som er et af Kristinehamns ældste kvarterer. Her bland træhusene blomstrer forretningslivet. Du kommer forbi landhandlen Retrovågen, og i kvarterets indre gård kan du besøge Kristinehamns historiske museum. På den anden side af kvarteret ligger restauranten Mastmagasinet, Galleri Vågen samt loppemarkederne Vågens Återbruk og Djurskyddet Kristinehamn.

Længere nede ad Hovslagaregatan, lige ved siden af Varnan, ligger den gamle havnetoldstation og Vålömagasinet, hvor indretningsbutikken Lev Vackert har til huse.

1. Sjötullen – toldere og jurister

Navnet minder om det gamle toldhus, der lå tættere på floden, hvor varer blev losset – ikke mindst spiritus, da spirituslageret lå lige ved siden af.

Den nuværende bygning blev opført efter branden i 1804 i en stil, der kaldes svensk klassicisme. Bygherren hed Johan Carl Gerneij. Han var jurist og medlem af Videnskabsakademiet. Han var også direktør for al takjernsproduktion.

Ejendommen består af flere huse, og det, der ligger lige ved Hovslagaregatan, har en oliefarvet gadeside og en falurød gårdside, hvilket vidner om en klassisk måde at spare penge på: flot udvendigt, mere enkelt indvendigt. I Kristinehamn findes der flere huse med to facadefarver. Hold øjnene åbne.

1. Vålömagasinet

Vålömagasinet er Kristinehamns ældste bevarede træhus. Det blev bygget i 1690 på Vålön, hvor det stod i mere end 100 år. I begyndelsen af 1800-tallet blev huset flyttet til sin nuværende placering. Huset var et lager, der blev brugt til opbevaring af korn.

1. Parkbron – prisbelønnet stål i Järnhamnen

På det sted, hvor broen blev bygget, fandt man gamle træpæle, sandsynligvis fra 1800-tallets jernhavn. Fundet forsinkede brobyggeriet en smule, men i sommeren 2020 blev broen indviet. Mange indbyggere i Kristinehamn havde meninger om udformningen og stilen, men uden for kommunen har den fået stor anerkendelse og blev kåret til Sveriges bedste stålprojekt i 2021. Broen deltog også i en international konkurrence.

Broen forbinder gæstehavnen og bymidten på en smuk måde – og med sine 48 broer er Kristinehamn fortsat en af de kommuner i Mellemsverige, der har flest broer.

1. Parkmagasinet

Oplysningerne opdateres snart!

1. Nordenfeldtska huset – kongelige og fattige

Kristinehamns ældste stenhus er en sand historisk perle! Det blev opført af Regina Nordenfeldt i 1771, efter at den tidligere træbygning var blevet ødelagt af en brand.

Allerede i 1570-tallet lod hertug Karl opføre en kongelig gård på samme sted. I en del af kælderen findes gamle hvælvinger, som måske stammer netop fra den tid.

Engang boede byens elite her – senere blev det et fattighus. I dag er huset omhyggeligt renoveret af private ejere.

Med sit skråtag og sine valmede gavlspidser har huset modstået både brande og tidens tand.

1. Torgkällan, Södra torget – byens samlingssted

I 1800-tallet var vandet i kilden af dårlig kvalitet – men i 1847 tog konditoren P.G. Lundgren sagen i egne hænder. Han lod der anlægge en vandledning af udhulede tømmerstammer fra Kullkällan til torvet. Et teknisk vidunder!

I 1881 fik Torgkällan sit nuværende udseende, og endnu et vidunder blev installeret: et moderne dampdrevet vandløftanlæg, der var en gave fra ingeniør Harald Asplund fra Kristinehamns Mekaniska Verkstad. Torgkällan var byens indbyggers vigtigste vandhentningssted helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Samtidige kilder skal have beskrevet vidunderet med ordene: »Den har tre udløbsrør, som, når man blot trykker på knappen, fylder beholderen øjeblikkeligt.«

Man mener, at det netop er denne pumpe, som Gustaf Fröding skrev om i sit digt »Torgpumpen«.

1. Kungsbron – fra træ til tidløs sten

Kungsbron er en af byens ældste broer, med rødder helt tilbage i 1600-tallet, hvor den blev bygget af træ. Efter den store brand i 1777 blev den genopbygget i sten – og det er den bro, vi stadig går over i dag.

Se nøje på stenhvælvingerne og de enkle ankerbeslag, der holder konstruktionen sammen – disse små detaljer fortæller om datidens byggekunst. Du vil se flere ankerbeslag på byens bygninger – og formerne varierer afhængigt af, hvilken periode de stammer fra.

Vidste du, at Kristinehamn er en af de kommuner i Mellemsverige, der har flest broer? Her findes hele 48 broer – fra den historiske Kungsbron til den moderne Parkbron.

1. Rådhuset – magtens hus med mange roller

Planlægningen af det nuværende rådhus begyndte efter den ødelæggende bybrand i 1777. Tegningerne blev godkendt af Gustav IV Adolf, og bygningen stod færdig i 1805 – dog på en ny placering ved Norra torget.

Bag den stilfulde facade gemmer der sig et rigt liv: rådhus, sygehus, borgmesterbolig, telegrafstation og politistation. Det lille hus på gårdspladsen bagved fungerede endda som fængsel. Her mødes altså fortællingerne om magten, hverdagen og krisetider i én og samme bygning.

I dag bruges bygningen af Bergslagens Artilleriregiment, der er flyttet ind med både personale og historie. Norra torget foran bygningen var tidligere rammen om markedsliv, fiskehandel og endda en tennisbane, anlagt af familien Geijer.

1. Trädgårdsgatan – byens minder i træ og sten

Denne gade fortæller om livet efter branden i 1777. Brosten, toetagers træhuse og en arkitektur, der minder om borgbyens første genopbygning.

Trädgårdsgatan 10: Et af byens ældste tømmerhuse, bygget af kernetræ. Her boede Ellika Larsdotter – som drev en velbesøgt kro, men tragisk nok blev dømt til døden for barnemord.

På den anden side af brostensgaden ligger en park, og bag den løber floden Varnan. Ved kajkanten kan du se trapper, der blev brugt, når vasketøjet blev skyllet i vandet.

Trädgårdsgatan 8, Præstegården: Den nuværende smukke præstegård stammer fra år 1857. Den sidste præst flyttede herfra i 1965.

Trädgårdsgatan 6: Det første hus blev opført allerede i 1648 – årstallet kan stadig ses i kælderen, som er intakt.

Trädgårdsgatan 4 – Blombergsgården: Flyttet fra Södra Staketgatan i 1973. Oprindeligt hjemsted for en kobbersmed.

Trädgårdsgatan 2 – Grundelsgården: Opført i slutningen af 1700-tallet. Her boede både borgmestre og bogtrykkere. Måske byens smukkeste borgerhus.

Benyt lejligheden til at beundre den smukke indre gård og hovedindgangen med balkon og søjler på Trädgårdsgatan 2.

1. Sockerslottet – sød nygotik

Det, der i dag er café, hotel og pralinfabrik, begyndte sit liv som baptistkirke. Bygningen blev tegnet af Jakobsson & Eriksson i Sundsvall, inspireret af den nygotiske stil med sine spidse former, og stod færdig i 1892.

Her fandtes kirkesal, dåbsfont og bolig til både kirkevagtmester og evangelist.

Da menigheden blev lagt sammen med Broängskirken, blev driften indstillet.

Men bygningen fik nyt liv – gennem sukker og omsorg – og det nye navn Sockerslottet.

1. Fabriksgatan 9 – en pudset perle blandt træfacader

På en gade, hvor træ dominerer, står denne pudsede villa som en elegant undtagelse. Huset blev opført i 1870 på en grund, der dengang lå i byens udkant – men det var netop her, langs de såkaldte Staketgatorna, at Kristinehamn først begyndte at vokse ud over sit gamle centrum.

Villaen rummer hele 300 kvadratmeter – og det er uden garage, kælder eller sidebygninger. Læg mærke til indgangsdørernes smukke støbte mønstre – en detalje, du kan se flere steder i bykernen. Så hold øjnene åbne – de små skønheder gemmer sig ofte der, hvor man mindst venter det.

1. Träslottet – kroens nye liv

Det var efter bybranden i 1777, at dette store tømmerhus blev opført, oprindeligt som kro. Dengang lå det på det, der i dag er Södra torget – men da Stadshotellet blev bygget, blev Träslottet flyttet til sin nuværende placering.

Bygningen er opført i U-form og bærer tidstypiske træk. Læg især mærke til de ovale vinduer med små tagudhæng – en arkitektonisk detalje, der går igen på flere ældre huse i Kristinehamn.

I dag rummer bygningen både en restaurant, kontorer og lejligheder – men den udstråler stadig fornemmelsen af at være et sted, hvor mennesker mødes og passerer forbi, præcis som i gamle dage.

Turen går nu ad Tullportsgatan tilbage mod Resecentrum. Men tag gerne en omvej, sæt dig ned et øjeblik, eller kig ind i en af de butikker eller caféer, der ligger side om side i byens historiske bygninger. Du går ikke bare i andres fodspor – du vandrer gennem levende historie.

1. Morabyrån – En drøm om Paris i jernbanehavnen

Da Inlandsbanans trafikdirektør Jacques Wallner vendte hjem fra verdensudstillingen i Paris i 1889, var han fuld af indtryk. Disse indtryk tog form i Morabyrån, en bygning, der ikke ligner noget andet i Kristinehamn – inspireret af Paris’ operahus med al sin pragt og pomp.

Bygningen blev opført i 1895 efter tegninger af arkitekten Carl Österman. Her smelter nyrenæssancens trappeopgange sammen med tårne, løvehoved, halvkolonner og meandersling – et ægte eventyrhus midt i byens hjerte.

Bygningen fungerede i lang tid som administrationsbygning for Mora-Venern- og Östra Värmlands jernbaner – og er i dag klassificeret som en af Värmlands mest bemærkelsesværdige bygninger.

1. Tingshuset – lovens hus i tempelstil

Som et klassisk græsk tempel midt i den lille by rejser det lyse tinghus fra 1883 sig. Retsbygningen for Ölme, Visnum og Väse herred blev tegnet af datidens stjernearkitekter Axel og Hjalmar Kumlien, som også satte deres præg på Mariebergs hospital og Stadshotellet.

På bagsiden af bygningen gemmer sig en halvrund apsis, hvor den gamle retssal lå. På væggen står der den dag i dag Karl XV’s motto malet i guld: »Landet skal bygges med lov« – en påmindelse om lovens magt, signeret af byens daværende malermester August Lundgren.

I dag er bygningen i privat eje og bruges som kontor, men dens monumentale form vidner stadig om retfærdighed, tradition – og ambitiøs arkitektur.

1. Stadshotellet – byens salon

Med sine rene linjer og overdådige detaljer er Stadshotellet et glimrende eksempel på nyrenæssancearkitekturen. Det blev opført i 1878 og tegnet af brødrene Axel og Hjalmar Kumlien – de samme arkitekter, der tegnede Tingshuset og Mariebergs hospital.

Her finder man Kristinasalen – en af Sveriges smukkeste festsale – med enorme lysekroner, en orkesterloge og et loft, der er så rigt udsmykket, at det sandsynligvis var netop dette, der gjorde bygningen til et fredet monument i 1985. I loftet hænger to portrætter malet i olie. De siges at forestille den første kældermesters børn.

På pladsen foran huset lå der engang Träslottet, byens gamle gæstgiveri. Det blev flyttet – men Stadshotellet med restaurant er stadig et mødested for alle indbyggere i Kristinehamn og besøgende.

1. Krukmakeriet – tre døre, tre historier

Efter den store brand i 1893 låg hele butiksgaden, dvs. Kungsgatan, i ruiner. Behovet for nye lokaler var akut – og derfor blev dette enkle hus med tre små butikslokaler bygget. Man tænkte, at det var en midlertidig løsning. Men huset står der stadig den dag i dag.

Huset blev kaldt »Bazaren«, og gennem årene er der her blevet solgt alt fra kød og frugt til cigarer, garn og håndlavede kort. Læg mærke til de tre indgangsdøre og de tre loftsvinduer – de fortæller om husets oprindelse som »tre i ét«.

I dag drives der her en café, et keramikværksted og en butik – men du står foran en bygning, der har haft mange ansigter.

1. Hasselbladsgården – farve, form og mennesker

Her står et af byens sidste eksempler på en gård med bygninger rundt om gårdspladsen. Tømmerhuset med sine gule lister ud mod gaden og falurøde paneler ind mod gårdspladsen blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet og malet i forskellige farver i typisk stil. Soklen i granit giver huset tyngde – bogstaveligt talt.

Her har mange boet, der er blevet handlet meget, og der er blevet fortalt flere historier, end man kan forestille sig. Markedsboderne og slikforhandleren »Plutta« siges at have boet her. På hjørnet har der været mange butikker, blandt andet »Elis på hjørnet«, en populær butik blandt indbyggerne i Kristinehamn.

1. Brostenene ved Brogårdsskolan – den gamle kirkes plads

Her, midt på skolegården, har man genskabt byens gamle trækirke med brosten. Står du ved plaketten – der markerer koret – og kigger mod floden, ser du kirkens omrids foran dig. Det var en korskirke og en af de få bygninger, der overlevede branden i 1777. Gaden, der fører fra skolegården til torvet, hed oprindeligt Kyrkogatan, men da den nye kirke stod færdig, blev navnet ændret til Gamla Kyrkogatan.

Brostenene er en stille påmindelse om, hvordan historien lever videre, selv når den ikke længere er synlig over jorden.

1. Kristinehamns kirke – nygotik med rødder

Da Kristinehamns kirke stod færdig i 1858, var byen i vækst. Den nye kirke låg uden for byens gamle bymur – som fulgte gaderne Norra, Södra, Östra og Västra staketgatorna. Den nye kirke blev tegnet af professor C.G. Brunius, og stilen er tydeligt nygotisk.

Inde i kirken lever de gamle tider dog videre. Døbefonten er fra 1200-tallet, triumfkrucifikset fra 1300-tallet, og her findes tekstiler og sølv fra flere århundreder. Meget af dette blev flyttet hertil fra byens gamle trækirke.

På koret er der et lille museum, og kirken er åben for besøg de fleste dage. Her mødes mange epoker i stille fred.

1. Frödinggården – Gustaf Frödings barndomshjem

På Nya Kyrkogatan 5 i Kristinehamn ligger Frödingsgården, et smukt grøntmalet træhus, hvor Gustaf Fröding boede som ung. Huset blev opført i 1867 af kirkevogteren og tømreren J.P. Westbom, og det fik sit navn, efter at familien Fröding flyttede ind her i 1868. Familien bestod af moderen Emilia, faderen Ferdinand og børnene Cecilia, Anna Matilda, Hedda og selve Gustaf, som var otte år på det tidspunkt. Her boede han i 12 år, indtil han flyttede til Uppsala for at studere. Gustafs drengværelse er værelset i venstre gavl på loftsetagen.

Frödinggården er en type gård, der var almindelig i Kristinehamn fra midten af 1800-tallet og frem. Husets indgange har stadig de oprindelige døre med smukt mønstrede jerngitter. På huset findes en mindeplade, der blev opsæt i 1929.

1. Assemblégatan

Gadens navn er en hyldest til en betydningsfuld bygning. Her lå nemlig Assembléhuset, byens store samlingssted og hjemsted for jernbørsen én gang om året fra 1786 til midten af 1800-tallet. »Assembler« betyder »samling« på fransk (det sprog, der var på mode i denne periode).

Det var her, Jonas Alströmer kom, og det var her, Värmlands Hushållningssällskap, Venerns Seglationsstyrelse og Wermlands Provinsialbank blev stiftet. Nils Ericsson præsenterede sine jernbaneprojekter her – i et hus, der både fungerede som forretningscentrum og forlystelsessted. På første sal dansede op til 300 gæster fra smelteværkssamfundet på det grove plankegulv.

Da jernindustriens storhedstid ebbede ud, mistede huset sin betydning. Det brændte ned i 1955 – men navnet lever videre som et ekko af den betydning, stedet engang havde.

1. A.G. Peterssons hus – sikkerhed på pæle

Efter branden i 1893, der ødelagde hele butiksgaden (dvs. Kungsgatan), blev gaden udvidet, og man begyndte at opføre huse i sten.

Arkitekt Carl Österman tegnede Kungsgatan 31, der har tydelige vandrette lister og blev bygget på et solidt pælefundament. Den tilstødende bygning på hjørnet, også kaldet Kjellmans hjørne, blev ikke bygget på pæle og sank så meget, at det nederste trappetrin forsvandt! Den bygning måtte rives ned, men A.G. Peterssons ejendom står stadig i dag og kaldes undertiden for »Tidningspelles hus«, da redaktionen for avisen »Kristinehamns-tidningen« havde til huse her i en periode.

1. Oliveriet – delikatessehuset

Denne bygning stod færdig i 1895 og bærer stolt sit byggeår på facaden. Her lå der engang Petterssons konditori – kendt for sit eventyrligt smukke og overdådige interiør og sine lækre søde sager. Ifølge rygterne findes der stadig dele af indretningen, skjult bag nyere vægge. På grunden ved siden af siges der at have været dyrket kartofler!

I dag kan man nyde italienske delikatesser på restauranten.

I brostenene foran huset, lidt mod nord, kan man se en båd med vajende sejl. En hilsen til den båd, der indgår i Kristinehamns byvåben, og som blev skabt, da dronning Kristina tildelte byen dens byrettigheder i 1642.

1. Frelsesarméens borg – en engelsk borg midt på butiksgaden

Efter branden i 1893 byggede Frelsesarmeen et nyt hus – i sten, for sikkerheds skyld. Resultatet blev en bygning i skotsk middelalderstil med trappegavle og små »tårne« med brystværn. Stilen blev værdsat af den engelske borgerskabs klasse i denne periode. Bygningen har virkelig karakter af en tryg lille borg.

Siden 1977 har der været moderne mødelokaler og en café inden for de solide mure.

1. Musmagasinet

Dette er en af Kristinehamns ældste bygninger, opført i slutningen af 1700-tallet. Bygningen har blandt andet været brugt som lager for korn, der blev transporteret med både på floden Lötälven, som løber forbi her.